Vi er sammen om at ha’ det godt!

Når det kommer til arbejdsglæde er vi på kontoret ret enige om at vi kan kalde os eksperter. ;)

Men hvad er arbejdsglæde?

For os handler det om at alle er glade for at gå på arbejde og at vi forstår at løfte i flok, så vi sammen når vores mål. Vores arbejde spreder vi ud så vi alle har hver vores ansvarsområder, men ansvaret for at nå i mål er vi fælles om. Dette giver en følelse af fællesskab og mindsker risikoen for at en går ned med flaget grundet stres eller lign. symptomer.

Hos MiniMarketing er det vigtigt at alle hjælper hinanden og at man snakker om det personlige såvel som det arbejdsmæssige. På den måde kan vi være så fleksible og effektive som muligt – Dette giver en behagelig og rar stemning når vi alle er sammen samt en bedre forståelse for hinandens humør og personligheder.

Husk at ha det sjovt

Hos Minimarketing går vi også meget op I at der skal være tid til sjov, fx ved at chefen udfordre en til at spille bordfodbold (da hun er meget opsat på at vinde HVER GANG). ;)

Der skal også være tid til at glædes på hinandens vegne. Derfor er det vigtigt for os at vi kan fejre hinanden når en god lejlighed byder sig. Hvad end det er fødselsdage, færdiggørelse af efteruddannelse, firmaevents eller andet sjovt, så gør vi det med stil.

Dette er også med til at løfte humøret på kontoret og give et hyggeligt og skønt arbejdsmiljø.

Tag arbejdsglæde alvorligt

Det er vigtigt at tage emnet her op med sine kollegaer, hvis man ønsker at de skal blive i arbejdet i mange år frem. Derfor kan det være en god ide at snakke med sine kollegaer om hvad der kunne gøre sammenholdet og hverdagen sjovere og mere produktiv.

For os har det virket godt at holde et ugentligt møde, hvor vi blandt andet forventningsafstemmer hvad vi mener vi kan nå i ugens løb og hvor vi evt. kan give en hånd med hvis nogen har brug for hjælp så vores deadlines overholdes. Hvert møde afsluttes med at vi nævner 3 ting som har været godt fra den forrige uge. Dette minder os om at vi gør det godt selvom at der i blandt kan komme opgaver som er mindre sjove eller drilske. Det letter humøret, når man efter mødet skal i gang med arbejdet, at man er blevet mindet om nogle positive oplevelser fra ugen der er gået.

3 små tips

  • Hver morgen når folk møder ind hilser vi på hinanden ved at sige godmorgen. Og her er det vigtigt at vi ser hinanden i øjnene. Ja det lyder måske fjollet, men det er så lidt der skal til for at man kan give hinanden en god oplevelse og hvorfor så ikke starte med at anerkende hinanden som det første på arbejdsdagen?
  • For os er det vigtigt at tonen på kontoret er god og rar, så vi ikke vrisser af hinanden selvom at man har en dårlig dag, og at man kommunikerer med hinanden og siger til hvis andre skal vise hensyn. Vi er ikke tankelæsere så vi må hjælpe hinanden så der ikke skabes dårlig stemning og splid på arbejdspladsen.
  • Det giver også god stemning når man anerkender andres succeser på arbejdspladsen. Derfor har vi blandt andet en klokke vi ringer med når en opgave er færdiggjort succesfuldt eller når man får en ny stor opgave i hus og gerne vil dele den gode nyhed. Dette løfter også stemningen og giver medarbejderne en følelse af succes og glæde.

Så i bund og grund handler det jo bare om at finde på noget, som virker for en selv og medarbejderne omkring en. Noget, som løfter humøret i hverdagen, og hjælper til at bevare den gode tone og stemning på arbejdspladsen.

Har du nogle gode tips så hold dem endelig ikke tilbage, men del dem med os i kommentar feltet. Måske du på den måde kan gøre en forskel ved at hjælpe andre til et bedre og mere positivt arbejdsmiljø.