Branding til mindre virksomheder

/, Design/Branding til mindre virksomheder

Branding til mindre virksomheder

Branding til mindre virksomheder

Hvad er branding?

Branding som begreb er længe blevet misbrugt og misforstået i offentligheden. De fleste har enten billedet af den oversmarte reklamemand, der som den mest ihærdige telefonsælger bliver ved med at pitche salgsord, reklameslogans og indholdsløse fraser ved hjælp af bullits, smartboards og laserpointer, eller af Coca Cola logoet der brændes ind i forbrugernes bevidsthed, som cowboyerne brændte ranch-ejerens logo ind i rumpen på den umælende ko på det vilde prærien. Måske endda en kombination af begge scenarier.

Men sandheden er, at branding i bund og grund er en helt reel målsætning om at forklare alle andre hvad ens virksomhed eller ens produkt er, på en klar og forståelig måde. Hedder ens firma f.eks. ”Antonsen og Søn” er det umuligt for en forbipasserende på gaden at vide, om der er tale om et VVS-firma, et advokatfirma eller en møbelhandler. Hedder firmaet derimod ”Østjysk VVS” ved vi allerede både hvor firmaet holder til, og hvad de kan tilbyde. Et andet eksempel er ”Realkredit af 1965”. Her ved kunden ikke meget om firmaets identitet, målsætning eller hvem det pågældende firma ønsker at henvende sig til. Men hedder firmaet ”Arbejdernes Landsbank” har kunden allerede en idé om, hvorvidt han ville kunne opnå noget ved at bestille et møde med en bankrådgiver. På samme måde skaber ”Danske Bank” med deres navn også en klar identitetsmæssig forbindelse til sine kunder, uden reelt at udelukke særligt mange mennesker. Alt kunden behøver at tænke er, ”Jeg har måske brug for en bank, jeg bor i Danmark”. Og Danske Bank tikker ind på lystavlen.

Få succes med branding

Branding af din virksomhed, dit produkt og din overordnede grafiske identitet er din oplagte mulighed for at vise, hvilken slags virksomhed du har og hvad dit produkt og/eller din virksomhed kan tilbyde kunden, der har interesse eller værdi for netop din målgruppe. Der findes lige så mange forskellige virksomheder som der er virksomhedsejere. Derfor er det din udfordring og helt nødvendige opgave at vise, hvad din virksomhed kan og hvilken slags virksomhed det er, du driver. Det budskab kan vi sagtens hjælpe dig med at formidle. Man kan vælge en del forskellige målsætninger for sin branding, hvilket skaber forskellige brandtyper, der hver især skal håndteres på hver sin måde. Det kan f.eks. dreje sig om enkelte produkter, samlede produktgrupper, forskellige tjenesteydelser, services og formidlingsmåder, hele organisationer (også kendt som corporate branding), enkeltpersoner, begivenheder og events, steder – så som byer, landsdele, bygninger og bymiljøer – og endelig også private labels. Der er naturligvis himmelvid forskel på at brande den nye Iphone, Naturreservat Thy og Automester. Samtidig er der dog også fællestræk, da branding som helhed – som nævnt – handler om at skabe overensstemmelse mellem kampagnemålets identitet og kundens forventninger, oplevelser og indtryk heraf.

Differentier dig fra konkurrenterne

De potentielle kunder er vidt forskellige, og de forventer at få at vide, hvorfor de skal bruge netop dine produkter og ydelser, før de lægger en eneste krone i dit kasseapparat. Kunderne tiltrækkes af tryghed, genkendelighed og ved at kunne identificere sig med de problemer, du kan løse for dem. Er du tydelig over for dine kunder, har de lettere ved at vurdere, at de er kommet det rette sted hen.

Enkelt sagt hjælper MiniMarketing dig med at få defineret dine værdier og dine kernekompetencer samt at give et reelt overblik over dit forventede og dit potentielle udbytte.

Enhver virksomheds brandværdier defineres ud fra:

  • Kernekompetencerne og værdien af produktet og ydelserne – eller services
  • Virksomhedens værdier og brandværdier
  • En præcisering og tydelig – men ikke entydig – definering af målgrupper og segmenter
  • Kundernes behov, ønsker, værdier og identiteter
branding

Branding overføres til dine medier

Når vi har defineret din virksomheds brandværdier, udvikler vi – i samarbejde med dig – dit firmas koncept. MiniMarketing starter med at omsætte brandværdierne til et synligt og nemt identificerbart resultat ved at designe dit logo. Herefter sætter vi markedsføringsmaterialerne op, således at der er en rød tråd i alt lige fra logo, tekster, hjemmeside, tryksager, brochurer og messematerialer til annoncer og reklame på din firmabil og den gratis kuglepen, som du giver dine kunder.

Det centrale for forståelsen af branding, er, at god, effektiv og succesfuld branding handler om at skabe sammenhæng mellem de værdier, følelser, forventninger og mål, som dine kunder har og den profilering af din virksomhed, som du kan stå inde for. Med andre ord den identitet, som du ønsker, at dit firma skal have. Det sættes på spidsen, når vi præciserer, hvorledes lige netop din virksomhed skiller sig ud fra mængden. Den differentiering handler aldrig om at konkurrere på prisen. Alle vil jo gerne være så billige som muligt, samtidig med at de tjener så mange penge som muligt. I stedet for handler det om, hvordan kunden opfatter din virksomhed, og om hvorvidt der er sammenhæng mellem kundens forventninger til din forretning og din virksomheds profil. Her er målsætningen en sammenhæng mellem USP, der står for “Unique selling Propositon”, og ESP, der står for “Emotional Selling Proposition”.

Hos MiniMarketing laver vi en samlet, effektiv og synlig strategi for dig og din virksomhed, således at der er overensstemmelse mellem din virksomheds identitet, kommunikationen og dine brandværdier. Således skabes et stærkt brand, hvor kundernes forventninger og følelser stemmer overens med det, du står for. Det defineres ved udtrykket ”What you see is what you get”. Vi skal undgå at skuffe kunderne, da de tilfredse og glade kunder kommer igen. Det har altid været meget nemmere at sælge til sine nuværende kunder end det er at finde nye kunder. Hos MiniMarketing kan vi hjælpe dig med begge dele.

By | 2017-03-16T14:35:19+00:00 25 september, 2015|Branding, Design|

About the Author:

Helene er indehaver af MiniMarketing samt art director. Hun har taget en Bachelor i International Management fra Cambridge, med fokus på marketing, strategi og ledelse. Derefter kastede hun sig over en grafisk uddannelse, således at hun selv mestrer de grafiske programmer. Hun er empatisk og socialt anlagt, og hun værdsætter at have tid til en snak og en kop kaffe med kunderne.

Websitet anvender cookies til statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Privatlivspolitik

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close