Loading...

Logodesign

Logodesign 2017-03-16T14:35:17+00:00

1. Hvorfor skal min virksomhed have et logo?

Det gode logodesign lagres i bevidstheden hos den korrekte målgruppe og skaber genkendelighed og positiv identitet for såvel afsender som produkt. Ved hjælp af et enkelt stykke grafik er det muligt at videregive informationer, så som hvad virksomheden sælger, hvad dens værdier er, hvad dens historie er, og således også, hvad virksomhedens identitet er.
Det er derfor vigtigt at få skabt det rigtige logo fra starten! Logoet bør også være det centrale og betydningsbærende element i virksomhedens røde tråd for dens grafiske materiale og virksomhedsprofil, såvel online som offline, hvis en virksomhed ønsker at fremstå som en seriøs og reel virksomhed. Med andre ord er det korrekte logo og en klar, grafisk identitet bydende nødvendigt, når en virksomhed ønsker at blive taget alvorligt hos kunder og i den generelle virksomhedskontakt.

2. Den røde tråd starter ved logodesign!

Den røde tråd starter ved logoet. For at få en gennemarbejdet rød tråd i virksomhedens grafiske identitet, hvor alt hænger sammen – lige fra logo, brochurer og messematerialer til beklædning, annoncer og ikke mindst webdesign – skal logoet kunne fungere som det identitetsskabende og betydningsbærende element for produkt eller virksomhed.

Et stærkt brand i et sammenhængende design giver dig større gennemslagskraft over for investorer, leverandører, samarbejdspartnere og dine eksisterende samt nye, potentielt kommende kunder.

3. Hvad er et godt logodesign?

Et godt logodesign skaber værdi for virksomheden. Det er originalt, unikt, enkelt, formidler værdier, er let at forstå og er let at genkende. Det er desuden som hovedregel vigtigt at holde sig til max. to skrifttyper og max. tre farver, da dette skaber en mere genkendelig og klar identitet.

Designet skal være harmonisk og tidssvarende. Det er derfor vigtigt at tænke på sit logo som en dynamisk størrelse. Der er ingen regler for, hvor tit man skal genopfriske sit logo, for det kommer meget an på det design, man har. Der skal ikke så meget til for at friske logoet op igen, en ny font kan tit gøre en stor forskel, så logoet igen er tidssvarende.

Lige nu er det moderne med et fladt design, dvs. uden skygger og 3D-effekter. Illustrationer er også meget moderne, og er de gennemarbejdede, kan en god illustration holde i mange år uden at gå af mode. Modefarver kan også bruges, dog med varsomhed, for de er typisk ikke så langtidsholdbare.

Det kræver en designuddannelse at skabe et godt logo.

4. Lad processen gå i gang…

Vi tror på, at det bedste resultat sker i samarbejde med dig.
Derfor indleder vi altid samarbejdet med at besøge din virksomhed og interviewe dig samt evt. relevante medarbejdere. Dette gør vi for bedre at kunne forstå, hvordan lige præcis din virksomhed fungerer. For at kunne designe et logo, der passer netop til jeres virksomhed og jeres branche, skal vi også blandt andet vide følgende:

Hvad er virksomhedens værdier?
Hvad er virksomhedens kernekompetencer?
Hvilken målgruppe henvender virksomheden sig reelt til, og hvad er den ønskede målgruppe?
Hvem er jeres konkurrenter, og hvad er de gode til?
Hvad gør virksomheden anderledes end sine konkurrenter?
Hvorfor er virksomheden unik?
Hvilke tanker har virksomheden gjort sig i forbindelse med logoet?
Det er ikke sikkert, du føler, at du vil kunne svare klart og entydigt på disse spørgsmål, men bare rolig. Spørgsmålene er beregnet til at give os klarhed over tydeligheden af jeres virksomheds- og marketings-profil, og vi kan hjælpe dig med at stille de spørgsmål, der kan lede dig hen imod en mere entydig afklaring af din firmaprofil. På denne måde lærer vi hinanden at kende. Vi får indsigt i din virksomheds værdier, vi får præciseret målgruppen og finder frem til netop dine behov. Således bliver vi i stand til sammen at lave en markedsføringsstrategi, der er skræddersyet til din virksomheds behov, og som matcher firmaets omgangsform og væremåde samtidig som det matcher det korrekte tempo for din kampagneprofil.

5. Hvordan skabes det nye logo?

Den røde tråd for virksomhedens og produktets genkendelighed samt identitet starter ved logoet. For at få en gennemarbejdet rød tråd i virksomhedens grafiske identitet, hvor alt hænger sammen – lige fra logo, brochurer og messematerialer til beklædning, annoncer og ikke mindst webdesignet, skal logoet kunne fungere som det samlende, genkendelige og bærende element for firmaets samlede grafiske identitet.
Et stærkt og korrekt gennemtænkt brand i et sammenhængende design giver dig indiskutabelt en meget større gennemslagskraft overfor investorer, leverandører, samarbejdspartnere og eksisterende samt potentielt kommende kunder.
WYSIWYG: Det amerikanske udtryk “What you see is what you get” præciserer meget præcist, hvor effektivt et godt logo kan være. Hvis kunden genkender logoet og samtidig tænker på den måde, som afsenderen havde til hensigt, da logoet blev skabt, fungerer logoet korrekt. Eksempelvis Lambi, som ikke kun er toiletpapir, men også er blødt. Et andet eksempel er Apple: Ikke kun et genkendeligt “I”, men også enkelhed og stilrent design. Jysk – ikke bare genkendeligt, men også billigt og “no non-sense”.
Et sådant logo kan vi hjælpe dig med at skabe.

Et stærkt brand i et sammenhængende design giver dig større gennemslagskraft overfor investorer, leverandører, samarbejdspartnere og dine eksisterende samt potentielt kommende kunder.

6. Du har rettighederne over logoet!

Når du er tilfreds med resultatet af logoet, får du det nye vektorbaserede design i de tre mest brugte fil-formater, nemlig EPS, PDF og JPG. Filerne leveres med farvekoderne til RGB, CMYK og pantonefarver. Vi tager også back-up af alle filer, så hvis du senere skulle miste filerne, kan disse til hver en tid rekvireres – uden beregning.
Fordi logoet også er vektorbaseret, kan du med fordel anvende det både on- og offline i hvilken som helst størrelse som du skulle ønske, uden det går ud over kvaliteten og bliver pixeleret. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at spørge os.

Logo

7. Brug af logoet

Vi udarbejder en designmanual med retningslinjer for brug af logoet m.m., som ligger hos MiniMarketing. Designmanualen sikrer, at logoet anvendes korrekt i dit øvrige materiale, således at du får mest muligt ud af dit logodesign. Så længe designmanualen ligger hos MiniMarketing, er den gratis. Ønsker du på et senere tidspunkt at andre skal bruge din designmanual, kan du altid tilkøbe dette.

8. Nu har jeg godkendt mit logo design – hvad så?

Tillykke! Du har nu et godt, effektivt og nemt genkendeligt logo, som du kan bruge, som du vil. Vi kan nu i samarbejde bruge logoet som det centrale og betydningsbærende element i din virksomheds øvrige markedsføringsmateriale ved at benytte den marketingsstrategi, som vi i forvejen er blevet enige om. Din reklamekampagne vil grafisk set rumme en rød tråd, der harmonerer med din virksomhedsprofil og dit logo, hvilket vil medføre en gensidig genkendelighed mellem alle tre elementer.

Websitet anvender cookies til statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Privatlivspolitik

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close