Grafik

Animation, video og illustrationer

Branding – Er altid indbygget i vores ydelser
Tryksager
Webdesign
Logodesign
MarketingAfdeling
Sociale_Medier
SEO

Grafik, som forenkler og fanger

Du har kun få sekunders opmærksomhed fra din målgruppe, inden de scroller og klikker sig videre ud i cyperspace. Derfor skal du fange dine kunder, og de skal lynhurtigt kunne forstå dit produkt eller serviceydelse. Her kan grafik noget særligt; hjernen fanger det intuitivt, og vi afkoder det på ingen tid. Vi kan hjælpe jer med mange former for grafik; ikoner, illustrationer, modeller, infografikker eller animationsvideoer.

Skal vi hjælpe dig?

Kontakt Victoria på 30 39 49 29, hvis du vil booke et møde.

Ikoner

Med dine egne unikke ikoner kan du illustrere serviceydelser, processer eller produkter. Det gør dit produkt let at forstå, så det komplekse eller tunge bliver let og tilgængeligt. Samtidig giver det en god kontrast til almindelige billeder, så du får et spændende visuelt flow på din side.

Vi har f.eks. lavet fire ikoner for BeScord. De bryder med det tekstligt svære på deres website og gør deres services nemmere at afkode. HO transport har også fået en række ikoner, som illustrerer, at de flytter alt. De visuelle ikoner kommunikerer det budskab langt hurtigere og tydeligere, end tekst kan gøre.

HO transport ikoner

Modeller og infografik

Modeller og infografik gør processer og arbejdsmetoder spiselige for målgruppen, for de forsimpler og forklarer fakta. Vi går i dybden med jer og jeres arbejde, så vi forstår det til bunds. På den måde kan vi skære ind til benet og budskabet og visualisere det på en konkret og enkel måde. Det arbejde er bonus for både dig og dine kunder.

Vi har været den proces igennem med Homatic Engineering, som havde brug for en enkel procesmodel. Vi gik i dialog, interviewede dem, brainstormede og klippeklistrede i vores kreative proces. Vi endte ud med en model, som simpelt kommunikerer, hvad Homatic står for, og hvordan de arbejder.

Illustrationer

Grafisk tegnede elementer skaber visuel variation på din side og skaber god afveksling fra fotos. Det kan skabe opmærksomhed med et anderledes udtryk, som f.eks. de tegneserier vi har lavet for Plenom. Vi har skabt et grafisk univers fra bunden, som giver blikfang og samtidig fortæller en historie om deres produkt, kuando Busylight. Grafiske illustrationer kan også være en mere integreret del af dit design, f.eks. med grafiske elementer fra dit logo eller med en bestemt figur, som går igen. Vi laver skræddersyede illustrationer, som brander din virksomhed.

Animationer og video

Video er det efterhånden gamle sort. Det får flere visninger på SoMe – hvis indholdet er godt selvfølgelig, og formatet giver masser af muligheder. Det er en god måde at skille sig ud på og blive husket.

Hos MiniMarketing laver vi introvideoer og aftereffects, som vi har gjort for Plenom for at tease den grafiske superheltekampagne. Vi kan også hjælpe med instruktionsvideoer, som vi har gjort for MyEnergy. I stedet for mange løbende opringninger har MyEnergy fået en række FAQ-videoer, som de kan henvise til. Det sparer både penge og tid.

My energy video
Se alle vores ydelser
Tryksager
Webdesign
Logo
Marketing
Social
SEO