Siger du hvad du mener? Det er svært at forestille sig nogen svare nej til det spørgsmål. De fleste mennesker mener sikkert at dét de siger præcist beskriver deres tanker og følelser.

Det store spørgsmål er: Siger du hvad du gør?

Hvor de fleste mennesker siger hvad de mener, så gør de ofte noget andet. Det sker tit. Både for individer og virksomheder. Især virksomheder.

Der er mange eksempler hvor virksomhedens ord og handling ikke matcher. Jeg kalder det værdimatch. Tit er de i direkte modstrid med hinanden. Det kan være frustrerende. Særligt når personen eller virksomheden ikke selv er bevidst om at ord og handling ikke stemmer overens. I værste fald kan et manglende værdimatch betyde at kunderne flygter. Eller et udmattende samarbejde der til sidst må ophæves.

Du har to muligheder

Når ord og handling ikke hænger sammen, så mister du troværdighed. Det er din og din virksomheds integritet der er på spil. Jeg stræber efter et samarbejde hvor vi i fællesskab får ord og handling til at matche. Gør de ikke det, så har du to muligheder:

  • Du kan begynde at gøre dét du siger.
  • Du kan begynde at sige hvad du gør.

Der er intet galt i hverken den ene eller anden mulighed. Men hvis du blander dem, så går det skævt. Når ord og handling ikke stemmer overens, så starter kundens indre alarmklokker. Stop dem før de går i gang.

Eksempler på manglende værdimatch

Her er et par helt almindelige eksempler du nok ikke tænker over. Kunderne tænker måske heller ikke over det, men på et ubevidst plan vælger de ofte en anden leverandør:

  • Vi laver alt.” – Virkelig? – Laver din virksomhed alt indenfor jeres branche? Skriv i stedet hvad i egentlig
  • Vi har alt indenfor xyz.” – Har I alt? Gå en tur ud på lageret og kig. Hvad har I egentlig? Skriv dét.

Der er ingen tvivl om at dine og virksomhedens intentioner er de bedste. I vil kunne alt og levere alt. Det sære er: Det virker utroværdigt.

Ingen kan alt. Og når det kommer til stykket vil kunden helst have en specialist. En ekspert på et specifikt område.

Det gode er: Du er allerede ekspert på et område. Det er dén ekspertise din virksomhed er bygget på. Og det er dén ekspertise vi i fællesskab skal finde frem til og fremhæve i din markedsføring.

Tag ejerskab på din markedsføring

Den bedste måde du kan øge din virksomheds troværdighed og opretholde din integritet, er ved at tage ejerskab på markedsføringen.

Du er nødt til at tage del i processen for at sikre dig at ord og handling matcher. Din forretning er for værdifuld til at lægge dens skæbne i andres hænder. Stå ved dine værdier. Stå ved dét du siger. Lad markedsføringen reflektere dét virksomheden rent faktisk gør. Ord har indflydelse – især når de stemmer overens med handling.